Livsstilsændring frem for slankekur

Slankekure er ikke holdbare i længden. Det er sikkert noget, du har hørt før. Men der er altså også noget om snakken. Når du påbegynder et vægttabsforløb, er dit umiddelbare mål selvfølgelig at se tallet på vægten gå nedad. Det er da klart!
Det er selvfølgelig også en ganske væsentlig del af et vægttabsforløb at se vægten gå nedad. Men der følger så mange andre gode ting med, når du går i gang med en livsstilsændring. Ærlig talt bør du faktisk nærmest se vægttabet lidt som en sidegevinst.
At leve sundt er et aktivt valg, man skal tage hver eneste dag. I starten er der mange nye vaner, der skal læres, og det vil selvfølgelig smutte en gang imellem. Selvfølgelig skal der også være plads til lidt udskejelser, og det er også helt okay at tage en enkelt dag på sofaen med Netflix og en skål chips i skødet, men så godt som hver dag bør du træffe de sundere valg – du vil få det så godt.
At opnå et flot vægttab er altså en del af den livsstilsændring der gør, at du får et sundere liv. I stedet for at se det som et mål at nå en bestemt vægt, skal du altså også fokusere på processen. Jeg forsøger selv at tænke på, hvor fedt det er at mærke min krop blive stærkere og jeg nyder stadig den gode samvittighed, når jeg har klaret endnu en dag uden at ”træde for meget ved siden af”.
Det er dét jeg tænker på, i stedet for at tænke på, at jeg skal veje et bestemt tal. For min vægt svinger også lidt ind imellem. Når jeg forsøger at holde fokus på den sunde livsstil, som jeg har fået i stedet for at fokusere på, at min vægt måske svinger lidt op og ned, så føles det godt både fysisk og psykisk.
Du bliver nemlig aldrig helt “færdig” med en livsstilsomlægning, for at være sund og slank kræver, at du resten af livet vælger de sundere madvarer, at du er aktiv og at du bevæger dig. Hvis du efter dit ønskede vægttab vender tilbage til dine gamle vaner, vil du højst sandsynligt tage det hele på igen. Og det er jo ærgerligt og simpelthen spildt arbejde.
Altså er det ekstremt vigtigt at skabe langvarige, gode og sunde vaner – simpelthen at ændre din livsstil. Og når først du har fundet glæden ved at spise sundt og bevæge dig i hverdagen, tror jeg ærlig talt ikke, at du ønsker at vende tilbage til din gamle livsstil. Du får det nemlig super godt både psykisk og fysisk, når du giver sin krop sund mad og motion.
Hos Et Sundere Liv står vi klar til at hjælpe dig med din livsstilsomlægning. Uanset om du bare har brug for en lille hjælpende hånd eller et stort kærligt spark, kan vi klare opgaven.
Køb dit forløb i shoppen allerede i dag, eller kontakt os for mere info.
Menu